Sådan undgår du tyveri
Tasketyve og tricktyve er lynhurtige, når de vil stjæle dine værdier. Med få tips kan du gøre det svært for tyvene at slippe afsted med dine værdier, både hjemme og ude.
Hvis du alligevel er uheldig, er du selvfølgelig godt dækket med en indboforsikring hos os.
Undgå tasketyveri
Mange af tyverierne sker, når du og andre passagerer skal ind og ud af bussen. Situationer, der er lidt kaotiske, giver tyvene optimale arbejdsforhold. Tasketyveri er ubehageligt og kan opleves som et overfald. Hold aldrig fast i tasken – du risikerer bare at blive væltet omkuld. Giv slip, råb om hjælp og tilkald politiet.
Hvis du vil undgå tasketyve, kan du:
- Have pung og nøgler i en lukket lomme i din jakke.
- Bruge en pengekat eller bæltetaske under overtøjet.
- Gå med tasken tæt på kroppen, helt lukket.
- Vær opmærksom på personer, der virker påtrængende eller nærgående, især når du hæver kontanter i pengeautomater.
- Vær opmærksom i tog og busser, hvor folk står tæt. Især når du stiger ind og ud.
- I gågader og på pladser bør du altid være på vagt, især hvis du står stille og ser på folk, der optræder.
Undgå tricktyveri
Hvis en mistænkelig fremmed henvender sig til dig, eller står unaturligt tæt på dig, bør du være særligt opmærksom og se efter dine værdier. Tricktyven kan være god til at aflede din opmærksomhed med et eneste formål – at stjæle dine ting. I følgende situationer skal du være særligt opmærksom på dine omgivelser:
- Når du hæver kontanter ved pengeautomaten eller betaler med kort i butik, bør du holde hånden for tasterne, når du indtaster din pinkode. Tricktyve prøver i visse tilfælde at aflure din pinkode for så at stjæle dit betalingskort.
- Tricktyve arbejder typisk sammen flere ad gangen og kan virke særligt hjælpsomme. De forsøger at komme i kontakt ved at forstyrre dig med, at du f.eks. har tabt noget eller skabe en forvirring omkring dig, så de hurtigt kan stjæle din pung eller mobiltelefon.
Forebyg identitetstyveri
Din identitet er vigtig at passe på, for den kan blive stjålet og misbruge uden du ved noget om det. Derfor får du et par tips til, hvordan du kan minimere risikoen for identitetstyveri:
- Beskyt din pinkode, når du handler eller hæver penge i en pengeautomat. Hvis dit betalingskort bliver stjålet, skal det spærres via din bank.
- Tøm din postkasse med jævne mellemrum og få evt. sat lås på.
- Vær opmærksom på falske e-mails, som efterspørger personlige oplysninger, f.eks. brugernavn, kodeord og kontooplysninger. Er du i tvivl, bør du ringe til afsenderen for at få bekræftet din mistanke.
- Beskyt din computer med antivirusprogrammer m.m.
- Del ikke dine personfølsomme oplysninger på sociale medier.
- Destruér personfølsomme papirer samt kort.
Er du blevet ramt af identitetstyveri, er det godt at vide, at du får gratis cybersikring med i vores indboforsikring. Så kan du altid få hjælp på tlf. 70 22 24 30.
Langsigtet forebyggelse af tyveri
- Gør det svært for tyven at bruge din mobiltelefon – benyt avanceret låsefunktion med f.eks. ansigtsgenkendelse og installér en sporingsapp.
- DNA-mærk værdigenstande – det gør det markant sværere for tyven at videresælge tyvekosterne. Læs mere.
- Benyt en sporingschip til f.eks. bagage, din dyre taske osv., så kan du altid spore dine værdier i tilfælde af, at de bliver stjålet.
- Registrér dine produkter og gem kvitteringer hvorpå købspris, modeltype og serienummer står. Det er med til gøre det nemt at anmelde.