Undgå indbrud i julen

Julen er en skøn tid med masser af hygge og nærvær. Men det er desværre også en tid, hvor mange hjem står tomme, og det kan friste indbrudstyvene. Julemåneden er den tid på året, hvor der sker flest indbrud i de danske hjem. Her får du vores gode råd til, hvordan du kan undgå, at dit hus bliver udsat for indbrud i juledagene.

Ring 1 1 4, hvis du har mistanke om indbrud.

Forebyg indbrud

  • Få din nabo til at holde øje med dit hus. F.eks. ved at parkere deres bil i din indkørsel, tømme postkassen, sætte fodspor i sneen omkring dit hus hvis der er nyfalden sne og lægge affald i din skraldespand.
  • Bliv nabohjælper, og gør dit nabolag mere sikkert. Læs mere om nabohjælp.
  • Anskaf en gøende alarm. Det kan være effektiv mod indbrudstyvene.
  • Kig ind ad vinduerne om aftenen – gå rundt om huset mens lys er tændt, så du kan se, hvad tyve ser. Gem værdierne væk.
  • Hav gardinerne trukket fra i hele boligen.
  • Installer vindueslåse eller sikringsbeslag.
  • Hav to låse på hoveddøren og lås på terrassedøren.
  • Installer udendørslys, som tænder automatisk ved bevægelse.
  • Lås skuret, så tyve ikke kan bruge redskaber til at bryde ind i huset.
  • Installer tyverialarm i hele huset og DNA-mærk dine værdier.
  • Skriv ikke på sociale medier, hvor du skal holde jul.
  • Bliver det hvid jul, så få naboen til at skovle sne foran dit hus.

DNA sikring af værdierne

Ved at DNA-mærke dine værdier kan du forebygge tyveri og indbrud med helt op til 83%. DNA-mærkning foregår på den måde, at du:

  • DNA-mærker dine værdigenstande med SelectaDNA,
  • Opsætter udendørs sikringsmærker
  • Registrerer dit kit online

Har du DNA mærket dine ting overtager vi selvrisikoen ved indbrudstyveri, dog max kr. 1.747 kr. (2023-indeks).

Læs mere

3 gaveidéer til en sikker og glædelig jul

Julen er en hyggelig tid, som mange ser frem til. Masser af hygge og nærvær med dem du har kær. Men midt i julehyggen (eller julestressen!), kan uheldet desværre ske. Levende lys i en tør juledekoration, julemaden der skal kreeres på varme gryder og pander, eller måske er dit hus alene hjemme og kan friste indbrudstyvene.

Bliv inspireret med tre bud på årets advents- eller julegaver, som kan bidrage til, at du og dine kære får en sikker og glædelig jul.

Få gaveidéerne her