Rødt og Grønt Kort
Har du styr på Rødt og Grønt Kort?
Det er vigtigt, at sikkerheden er på plads, når turen går til udlandet. Du skal kunne dokumentere, at du kører i din egen bil, og at den er ansvarsforsikret.
Grønt Kort – kun nødvendigt i få lande
Grønt Kort er bevis for, at dit motorkøretøj er ansvarsforsikret.
Nummerpladen er i sig selv bevis for, at din bil er ansvarsforsikret. Du skal derfor ikke længere medbringe dit Grønt Kort, når du kører ind i EU/EØS-lande samt i Andorra, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Storbritannien.
I disse lande skal du medbringe Grønt Kort: Albanien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Iran, Israel, Marokko, Moldova, Nordmakedonien, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine. Læs mere.
Skal du til Kosovo?
Vær opmærksom på, at myndighederne i Kosovo ikke accepterer Grønt Kort. Derfor er det vigtigt, at du køber en ansvarsforsikring ved grænsen, da du ellers kan risikere at blive tilbageholdt i forbindelse med et færdselsuheld.
Skal du til Rusland og Belarus?
Fra og med den 1. juni 2023 vil al færdsel mellem EU/EØS samt Rusland og Belarus ikke længere være omfattet af grøntkortordningens regler.
Bestil Grønt Kort
Du kan bestille dit Grønt Kort i Kundeservice.
Ved færdselsuheld
Få en kopi (eller tag et foto) af modpartens Grønt Kort, hvis du er involveret i et færdselsuheld i udlandet. Gem det sammen med modpartens kontakt oplysninger.
Hvis politiet har været på stedet, er det en god idé at tjekke, hvilken politikreds i det aktuelle land, som har været ude.
Rødt Kort behøves ikke længere
Rødt Kort er dit bevis for, at din bil er kaskoforsikret med ret til SOS Internationals vejhjælpsassistance i udlandet.
Har du tegnet en kaskoforsikring hos Det Faglige Hus Forsikring, er du automatisk sikret vejhjælp fra SOS International under rejser til udlandet. Du behøver derfor ikke medbringe dit Rødt Kort, når du rejser. Det er nok, at du har telefonnummeret med til SOS International. Ring til SOS International på tlf.: +45 70 10 50 52.
Geografisk dækning
Rødt Kort gælder i de 28 EU-lande og knap 30 lande uden for EU. Se den geografiske dækning her.
OBS: Forsikringen dækker ikke ved driftstop i det land, hvor køretøjet er indregistreret. Det betyder f.eks., at hvis køretøjet er indregistreret i Danmark, er der ikke dækning via Det Røde Kort inden for Danmarks grænser.
Kontakt SOS International
Ring til SOS International på tlf.: +45 70 10 50 52.
Print dit Rødt Kort fra SOS Internationals hjemmeside her.
Download Rødt Kort-appen
SOS International Rødt Kort-appen er et nyttigt redskab og den kan først og fremmest sikre hurtig og nem hjælp, hvis uheldet er ude. Du kan f.eks. tilkalde vejhjælp med præcis GPS-lokation. Download app’en her.
Hvor lang gyldighed har dit Rødt Kort?
Rødt Kort gælder så længe, du har tegnet en kaskoforsikring af din bil hos os. Derfor bliver det ikke nødvendigt at bestille et nyt, medmindre du skifter forsikringsselskab eller får en ny bil.
Du kan desuden få et særskilt Rødt Kort til din campingvogn eller anden anhænger/trailer, såfremt der er tegnet kaskoforsikring.
Udfordringer ift. ekstraordinære omstændigheder
I slutningen af maj 2022 har SOS informeret Det Faglige Hus Forsikring om, at de forudser udfordringer med deres ydelser hen over sommeren 2022. Dette skyldes en række sammenfaldne ekstraordinære omstændigheder.
Det er bl.a. eftervirkninger af COVID-19 hos biludlejningsfirmaer, herunder også inflationen, som medfører, at der er betydeligt færre biludlejningsfirmaer til rådighed. Derudover er der også færre udbydere af vejhjælpsfirmaer, som kan assistere med transport rundt om i Europa, hvilket vanskeliggør adgangen til reparationer af biler og erstatningsbiler til kunderne.
Alle disse omstændigheder medfører, at der er risiko for, at du må forvente en længere behandlingstid end normalt på at få sin bil transporteret, repareret eller evt. modtage en erstatningsbil.
Skræddersy din bilforsikring til dine behov.
Vi anbefaler en bilforsikring med ansvars- og kaskodækning. Så får du f.eks. dækning af skader på din bil ved uheld, redning og vejhjælp i udlandet. Derudover kan du tilvælge autohjælp, ekstraudstyrsdækning m.m., så din forsikring passer bedst muligt til dine behov.