Klargør veteranbilen til den nye sæson
Foråret er så småt begyndt at pible frem, og det betyder, at veteranbilerne skal ud at luftes igen. Ved du, hvordan du gør dit klassiske køretøj klar til den nye sæson efter en vinterpause? Få gode råd her.
Mange vælger, at have deres veteranbil opbevaret i vinterhalvåret. Hvis den har været opbevaret korrekt, er det nemt at gå til, når du skal gøre den klar til forårets første køretur. Her får du en række gode råd til, hvad du bør kigge igennem, før du kører ud i det blå i din klassiske bil.
Hvad skal du huske?
- Skift olie og oliefilter og tjek kølervæskeniveuaet.
- Tag tændrør ud og tørn motoren indtil oliekontrollampen lyser. Så er du sikker på, at den har det rigtige olietryk.
- Tør tændrørshuller af for overskydende olie for at undgå brandfare.
- Husk at lade batteriet op.
- Se dæk, dæktryk samt bremser efter for rust.
- Se efter, om alle lygter og vinduesvisker virker.
- Vask bilen indvendig og udvendig. Rens evt. lakken og forsejl den.
- Gå bilen igennem for rust, tjek også undervognen.
- Har veteranbilen kaleche, er det en god idé at tjekke den for revner og utætheder.
Når du skal på årets første køretur er det en god idé lige at starte motoren og lade den køre i tomgang i nogle minutter, før du kører afsted. Så kan du være sikker på, at olien kommer ud i alle motorens kroge. Kør en god, lang tur. Men det skal være i et roligt tempo, og du skal holde øje og lytte til instrumentdelene i bilen. Alt skal smøres og varmes grundigt igennem, før du sætter op i fart og presser køretøjet.
Kender du reglerne for dit veterankøretøj?
Er din bil registreret til veterankørsel må du kun bruge den lejlighedsvist og til privat kørsel. Læs mere omkring reglerne for at have et veterakøretøj på FDM’s hjemmeside.
Hvad dækker din veteranforsikring?
At have en klassisk bil er en livsstil og en passion, som du skal kunne dyrke helt ubekymret. Du bestemmer selv om du vil nøjes med den lovpligtige ansvarsforsikring, eller om du vil tilvælge en kaskoforsikring. Med en kaskoforsikring er du dækket, hvis din veteranbil f.eks. får skader eller bliver stjålet.