Dækning ved stormflod

Har du fået en skade under stormflod?

  • Har du en akut skade, skal du kontakte os på tlf. 73 40 41 49
  • Hvis din ejendom/indbo er blevet oversvømmet som følge af stormflod, kan du søge erstatning via Naturskaderådet. Anmeld skaden elektronisk her.
  • Skader på bil og campingvogn skal anmeldes på Min side – husk at vedhæfte billeder af skaden.
  • Øvrige skader som følge af storm skal anmeldes på Min side

Se herunder, hvad du selv kan gøre i forhold til stormflod.

Stormflod eller ej?

En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af, at kraftige vinde har presset store vandmasser fra havet og ind på land. Skader som er opstået pga. stormflod er ikke dækket af din forsikring, men du kan søge erstatning fra den offentlig stormflodsordning.

Naturskaderådet afgør, om der har været tale om stormflod eller oversvømmelse. Ordningen for stormflod og oversvømmelse dækker skader, der er forårsaget af stormflod samt oversvømmelse som følge af ekstreme vandstande i vandløb og søer efter særlige regler fastsat af Naturskaderådet.

Det er brandforsikringsselskaber, der skal opgøre, sagsbehandle samt klare erstatningsudbetaling efter stormflod eller oversvømmelse fra søer og vandløb.


Når skaden er sket

Har der været stormflod og har du fået oversvømmelse i din bolig? Så er det vigtigt, at du, så vidt muligt, forsøger at begrænse skaden. Hvis du ikke gør en indsats for at begrænse skaden, kan du risikere at få nedsat dækning eller slet ingen dækning. Du kan f.eks.:

  • Flytte inventar og ting til dele af bygningen, hvor det kan stå sikkert.
  • Forhindre vandet i at trænge ind i bygningen ved at lukke døre, vinduer, spjæld mv. Brug evt. sandsække eller andre barrierer til at holde vandet ude af bygningen.
  • Pumpe vandet væk, affugte boligen samt rydde op og gøre rent efter skaden, så skaden ikke bliver yderligere forværret.
  • Tilkalde assistance fra f.eks. det lokale beredskab, hvis der er behov for det.

Find mere information på naturskaderådet.dk.

Anmeld skade efter stormflod

Husk at anmelde din skade hurtigst muligt og inden for to måneder fra skadedatoen.

  • Anmeld din skade elektronisk via Naturskadebasen.
  • Du modtager herefter en kvitteringsmail fra Naturskaderådet.
  • Du skal ikke gøre mere, før du hører fra os. På vegne af Naturskaderådet behandler vi din skade.

Vi kontakter dig, hvis der er behov for, at skaden beses af en taksator.

Hvis du er brandforsikret i Det Faglige Hus Forsikring og har været udsat for en stormflodsskade, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 73 40 41 49. Så vil hjælper vi dig gerne med at anmelde skaden.

Læs mere

Spørgsmål og svar

Hvad er Naturskaderådet?

Naturskaderådet er et uafhængigt råd, som er blevet sammensat af erhvervsministeren. Rådet består af en uafhængig formand og repræsentanter fra kommuner, ministerier, forsikringsselskaber samt privatpersoner.

Naturskaderådet afgør, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb eller søer, tørke, samt om der skal udbetales tilskud til gentilplantning efter stormfald.

Rådet behandler desuden klager over forsikringsselskabers afgørelser i sager om stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke. Rådet holder tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af sager om stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke.

Det er forsikringsselskaberne, der modtager og behandler anmeldelser af stormflods- og oversvømmelses-, og tørkeskader og afgør, om der skal udbetales erstatning i den enkelte sag. Læs mere her.

Hvad er en stormflod?

En stormflod er en oversvømmelse, som er opstået pga. en ekstremt høj vandstand i havet. Når en vandstand kategoriseres som ekstrem, skal den statistisk set forekomme sjældnere end hvert 20. år.

Hvilke skader er ikke dækket af stormflod?

Nogle skader og udgifter kan du ikke få erstatning for fra Naturskaderådet. Det gælder blandt andet:

  • Løsøre i kældre og rum under terræn.
  • Haveanlæg og løsøre placeret i haven, drivhuse, containere, legehuse m.m.
  • Både, joller og lignende beliggende i vand eller placeret på strand eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
  • Trailere, campingvogne, camp-letter, containere, skurvogne og lignende samt løsøre placeret heri.
  • Badehuse og lignende placeret på strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet.
  • Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug.
  • Løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, medmindre det er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn, eller der er tale om løsøre, der har en naturlig placering direkte på gulv eller terræn.
Hvor kan jeg finde mere information?

Du kan finde yderligere information om Naturskaderådets vilkår og dækninger her.

Har uheldet
været ude?

Du kan anmelde din skade ved at ringe til os eller gennem selvbetjening på Min side.

Ring til os

73 40 41 49

Eller log ind på Min side

Min side