Fyr med det korrekte brændsel
Markant stigende energipriser og stor efterspørgsel på brændsel gør, at mange danskere er begyndt at kigge efter alternative energikilder for at holde varmen til vinter.
Desværre er det ikke alt brandbart materiale, som kan bruges, og nogle fyr må kun fyre med bestemt brændsel. Derfor har vi samlet et par tips og gode råd, så du kan forebygge skader og brandfare i fyringssæsonen.
Ved brændeovn
- Husk at tilføre rigeligt med luft, når du tænder op, og når der er gang i brændeovnen. Det mindsker risikoen for løbesod og brandfare.
- Spjældet skal stå åbent, når du fyrer. Det gælder også om natten.
- Brug kun tørt og rent brænde i brændeovnen. Vådt træ kan afgive mere sod. Det kan efterfølgende øge risiko for skorstensbrand og øget forurening.
- Undgå at bruge skadeligt brændsel som f.eks. trykimprægneret træ, paller og husholdningsaffald som f.eks. mælkekartoner og æggebakker.
- Brug ikke brændbare væsker til optænding i brændeovn/pejs, da røgen kan indeholde giftige stoffer. Brug i stedet for aviser eller tændblokke.
Ved pillefyr
- Brug kun brændsel, der passer til dit fyr. Er du i tvivl, så henvend dig hos din skorstensfejer.
- Ved pillefyr må nogle fyr kun fyre op med piller, og andre må kun anvende korn. Hvis du fyrer med andet materiale end det, som er beregnet til fyret, kan du risikere brandfare i dit pillefyr.
Desuden
- Sæt aldrig en grill eller terrassevarmer indendørs, da det kan foresage brandfare og kulilteforgiftning.
- Husk at hav installeret røgalarmer i boligen, så du kan opdage en brand i tide.
Er du ordentligt forsikret?
Du skal have en husforsikring, som passer lige efter dine behov. Til husforsikringen har du en række tilvalgsmuligheder, bl.a. udvidet vandskade dækker, som dækker hvis vand trænger ind i huset som følge af andet end sky- eller tøbrud.